Ægproduktion
Leder du efter fakta om æg og høns? Så læs med her!
Hvor mange æg lægger en høne? Hvor gammel bliver en høne? Hvad er forskellen på æg fra fritgående høner, økologiske høner og skrabehøner? Hvad er æggets klimaaftryk? Og hvordan var det nu lige med salmonellarisikoen?
Det er blot nogle af de mange spørgsmål om hønen og ægget, du kan få svar på her.
Hvad spiser hønen?
Høner og slagtekyllinger får foder der består mest af korn, især hvede og majs. Foderet indeholder også fedtstoffer og protein, som f.eks. kan være rapsskrå, ærter eller sojaskrå. Foderet kan også indeholde forskellige tørrede og pulveriserede planter. Det kan f.eks. være lucerne.
Hvornår begynder hønen at lægge æg?
Når kyllingerne er 15-17 uger gamle, er de blevet til unge høner. De unge høner kaldes hønniker. Hønnikerne flyttes fra opdrætsstalden og over i en æglæggerstald. Her skal de være resten af deres liv.
Efter et par uger i æglæggerstalden er alle hønerne klar til at lægge æg – det kaldes, at de er kønsmodne.
Hver høne har sin egen faste dagsrytme, men når lyset i stalden bliver slukket, søger alle hønerne op på siddepinde, hvor de sover om natten.
Når lyset tændes næste morgen, vågner hønerne op og spiser og drikker, og de første høner begynder at lægge deres æg.
Ved middagstid har alle hønerne lagt deres æg. En høne kan kun lægge ét æg i døgnet. For at kunne danne æg kræves der lys og derfor lægger hønen ægget på cirka samme tidspunkt næsten hver dag.
Hvordan laver hønen æg? Og kan en høne lægge æg uden en hane?
Høner har en æggestok og en æggeleder.
I æggestokken udvikles æggeblommerne en efter en. Når en æggeblomme er klar, kommer den ned gennem æggelederen.
I æggelederen dannes æggehviden og herefter skalmembranen, der er en tynd hinde rundt om æggehviden. Til sidst dannes æggeskallen. Æggeskallen består af kalk, der kommer fra hønens knogler og fra foderet.
Ægget ryger videre gennem æggelederen og ud gennem kloakken – ligesom gødningen. Ægget er beskyttet af æggelederen hele vejen og derfor rammer det ikke den del af kloakken, som gødningen kommer ud af.
En høne kan godt lægge æg uden en hane. Men hvis der skal komme en kylling ud af ægget, kræver det, at en hane befrugter ægget.
Fra kylling til høne og æggemad
Fra æg til kylling: Hønens liv starter, når den som kylling klækker ud af ægget på et rugeri. Et rugeri har rugemaskiner, som kan ruge på mange æg samtidig. Det tager 21 dage at udruge en kylling.
Fra kylling til høne: De daggamle kyllinger bliver sat ind i en stald, hvor de lærer at drikke af vand-nipler, finde foder og bevæge sig rundt i stalden. Unge økologiske høner skal også have adgang til udeareal, når de har fået fuld fjerdragt. Når de nærmer sig voksenalderen flyttes de over i en stald til høner, der lægger æg.
I hønsehuset: Hønerne flytter ind, når de er er ca. 4 måneder gamle og de begynder at lægge æg få uger efter. Tidspunktet afhænger af flere faktorer, bl.a. genetik, ernæringstilstand, temperatur og lysstyrke. Hver høne lægger næsten et æg om dagen. Æggene samles sammen hver dag. Det sker automatisk på et transportbånd. Landmanden har et rum, hvor æggene pakkes på bakker og derefter opbevares i kølerum. Mindst 2 gange om ugen henter pakkeriets lastbil æggene.
På pakkeriet: På pakkeriet bliver æggene anbragt på transportbånd og sorteret efter kvalitet og vægt. De fleste æg pakkes i bakker, mens en mindre del bliver brugt til f.eks. pasteuriserede æg. Hvert eneste æg stemples med en kode, så det kan spores helt tilbage til den enkelte landmand. Du kan lære at tyde koden under overskriften “Hvad betyder tallene på æg?”.
I supermarkedet: Til sidst køres æg og ægprodukter ud til dit supermarked. Hele vejen fra landmanden, til pakkeriet og videre ud i supermarkedet opbevares æggene på køl. Det sker for at sikre, at æggenes gode kvalitet bevares bedst muligt.
Har æg et lavt klimaaftryk?
Æg er en klimavenlig kilde til animalsk protein. Det skyldes at æg nemlig kun udleder 2,0 kg CO2 pr. kilo æg der produceres. Det er mindre end både fisk, okse-, svine- og kyllingekød, samt skaldyr og ost. Det er faktisk også mindre end plantefars. Det skyldes bl.a., at der er et meget lavt forbrug af vand og foder. Foderet er blevet så godt og kyllingerne så effektive, at de i dag spiser ca. 10 % mindre end de gjorde for 10 år siden, men de bliver stadig samme størrelse. Høner i dag spiser ca. 15 % mindre end de gjorde for 10 år siden, for at lægge samme antal æg.
Udover at foder- og vandforbruget er lavt, er der kort vej fra landmand til slagteri eller pakkeri i Danmark. Det er også med til at mindske klimabelastningen.
Når du spiser mad, vil det, ligesom alt andet du gør, altid have en påvirkning på klimaet. Klimaaftrykket er forskelligt fra fødevare til fødevare. Når man beregner en fødevarers klimaaftryk, så kigger man på den udledning af CO2-ækvivalenter, der sker i forbindelse med produktion og transport. Der findes mange forskellige måde at opgøre CO2 udledning på og der er ikke altid enighed om, hvor CO2 udledningen skal tælles med. Hvis udledningen af CO2 gøres op i forhold til mængden af protein, så udleder æg kun 0,16 gram CO2 pr. 100 gram protein. Hvis udledningen af CO2 gøres op i forhold til mængden af kalorier, så udleder æg kun 1,45 gram CO2 pr. kcal.
Hvor stor er den danske ægproduktion?
De æg, der kommer fra den professionelle produktion af æg i Danmark, kalder vi konsumæg. Det er de æg, der er i supermarkederne. Der findes fire forskellige produktionssystemer: skrabesystemer, økologiske systemer, frilandssystemer og berigede bure.
Den danske ægproduktion består af ca. 4,5 mio. æglæggende høner. Der lægger ca. 80 mio. kg æg om året, og langt de fleste spises af danskerne. En mindre del eksporteres til dele af verden, som sætter særlig stor pris på de høje krav, der stilles til især fødevaresikkerhed og sporbarhed i Danmark.
Der produceres flest skrabe- og økologiske æg. Der er forskel på de regler og forhold, de forskellige typer æg produceres under. Du kan læse mere om de forskellige produktionsformer under "Mød de fire ægtyper", herunder.
Mød de fire ægtyper
I Danmark findes fire forskellige produktionstyper: skrab, økologisk, fritgående og bur. Læs mere herom, i dette afsnit
Skrabeæg
Skrabeæg produceres af høner i flokke på 3.000 til 20.000 stk., men ofte er de opdelt i flokke på 6.000 høner. Hønerne lever indendørs i stalde, hvor de kan gå frit rundt og bevæge sig rundt i systemet og skrabe i strøelse. Der må højest være 9 høner pr. m2.
En skrabehøne...
...lægger æg i ca. 454 dage (ca. 15 måneder), hvorefter den udsættes (slagtes eller sælges).
...lægger omkring 403 æg svarende til ca. 24,5 kg i denne periode dvs. 6 æg om ugen.
...spiser ca. 53,4 kg. foder i æglægningsperioden.
I staldene skal der ikke være vinduer, til gengæld er der krav om reder og siddepinde til hønerne samtidig med, at mindst 1/3 af gulvarealet skal dækkes med strå, høvlspåner, sand eller tørv. Hønerne må ikke næbtrimmes.
Økologiske æg
Økologiske æg kommer fra høner, som kan bevæge sig frit i stald og på udeareal, og som bliver fodret med økologisk foder. I staldene skal hønerne udover dagslys have reder og siddepinde, og der må maksimalt være 6 høner pr. m2 . Derudover skal mindst 1/3 af gulvarealet være dækket med enten strå, høvlspåner, sand eller tørv. Hønerne må ikke næbtrimmes.
En økologisk høne...
...lægger æg i ca. 410 dage (ca. 13,5 måneder), hvorefter den udsættes (slagtes eller sælges).
...lægger omkring 366 æg svarende til 22 kg i denne periode dvs. 6 æg hver uge.
...spiser ca. 48 kg. foder i æglægningsperioden, men fortærer herudover en del grovfoder.
Der er op til 3.000 høner i en flok.
Ligesom andre økologiske dyr, skal hønerne have mulighed for at komme ud året rundt. Hver høne skal have mindst 4 kvadratmeter udeareal. Derudover skal der være mere end én hønsegård, så de enkelte hønsegårde kan være fri for høner mindst 60 dage om året eller 120 dage hvert andet år i vækstsæsonen, så vegetationen kan gro frem igen.
Frilandsæg
Frilandsæg produceres af fritgående høner. De fritgående høner lever i flokke á 3.000 til 12.000 stk., men ofte er de opdelt i flokke på 6.000 høner. De har adgang til både stald og hønsegård. I stalden er der krav om, at der højst må være 9 høner pr. m2 . Derudover skal der være reder og siddepinde samt strøelse i mindst 1/3 af gulvarealet i form af enten strå, høvlspåner, sand eller tørv. Der er ikke krav om vinduer i stalden.
En fritgående høne...
...lægger æg i ca. 405 dage (ca. 13,5 måneder), hvorefter den udsættes (slagtes eller sælges).
...lægger omkring 350 æg svarende til 21,7 kg i denne periode dvs. 6 æg hver uge.
...spiser ca. 48 kg. foder i æglægningsperioden.
I hønsegården, som høner har adgang til om dagen, skal der være areal svarende til 4 m2 jord pr. høne og jorden skal i en vis udstrækning være dækket af vegetation. De fritgående høner må ikke næbtrimmes.
Buræg
I burægproduktionen går hønerne i små grupper i stimulusberigede bure, hvor de har adgang til både rede, sandbad, siddepind og til at slibe kløer. Denne type bure er lovkrav i EU, men i resten af verden har man ikke de samme regler.
En burhøne...
...lægger æg i ca. 454 dage (ca. 15 måneder), hvorefter den udsættes (slagtes eller sælges)
...lægger omkring 414 æg svarende til 26 kg i denne periode dvs. 6 æg om ugen.
...spiser ca. 50 kg. foder i æglægningsperioden.
Hver høne skal have 750 cm2 burareal , og der må maksimalt være 10 høner i et bur. Der er krav om strøelse, reder, kloslibningsanordninger og siddepinde. Der behøver ikke at være vinduer i stalden, og hønerne kommer ikke ud i en hønsegård, men lever i bure. Hønerne må ikke næbtrimmes.
Hvornår lægger høner flest æg?
Fra naturens side lægger hønerne flest æg forår og sommer, hvor dagene er længst. I den erhvervsmæssige produktion udjævnes sæsonsvingningerne ved hjælp af lysprogrammer.
Hvad vejer et æg?
Et medium æg vejer mellem 53 og 62 gram. Et large æg vejer mellem 63 og 72 gram.
Ifølge ægproducenterne vejer et ideelt æg 62 gram med skal. Forskel på æggenes størrelser afhænger ofte af alderen. Jo ældre hønen er, jo større æg lægger den.
På illustrationen til højre, kan du se hvilke klasser æg opdeles i.
Hvad betyder farven på et æg?
Skallen på et æg kan være mange farver – hvid, brun, beige og med eller uden prikker. Farven siger dog ikke noget om æggets kvalitet, men afhænger udelukkende af hønens race
Farven på æggeblommen er ikke en indikator på den ernæringsmæssige værdi, som mange ellers fejlagtigt tror. Farven på blommen er udelukkende et resultat af pigmenter i den føde, hønen får. Foderet indeholder karoten, som er et naturligt gulligt pigment, som giver blommen den intense gule farve.
Hvad betyder tallene på æg?
Hvert eneste æg stemples med en kode, så det kan spores helt tilbage til den enkelte landmand.
Det første tal i koden angiver æggets produktionsform
0 = Økologiske æg
1 = Frilandsæg
2 = Skrabeæg
3 = Buræg
Derefter følger to bogstaver. De angiver produktionslandet. DK står for dansk produceret.
De sidste seks cifre er landmandens nummer.
Hvor længe ligger høns på æg i den danske ægproduktion?
Så snart hønen i den danske ægproduktion har lagt ægget, triller det hen på et transportbånd og videre ud til pakkeriet.
Derfor har hønen ikke mulighed for at ligge på ægget.
Er der salmonella i danske æg?
Salmonella er en tarmbakterie, som kan være i gødningen fra mange husdyr, kæledyr og vilde dyr. Man kan få dårlig mave, feber, hovedpine og kvalme/opkast af salmonella.
I Danmark tillader man ikke, at der er salmonella i kyllingekød og æg. Det kaldes nul-tolerance overfor salmonella.
Alle æglæggerflokke testes for salmonella mindst hver 14. dag. Hvis en flok testes positiv for salmonella, så aflives flokken eller æggene varmebehandles i resten af produktionsperioden.
De danske ægproducenter er meget omhyggelige og følger nogle skrappe kontrolprogrammer. Derfor er der ikke længere er risiko for at få salmonella fra de danske, der kan købes i butikkerne.