Den internationale fjerkræ-branche


AVEC

a.v.e.c er en frivillig, non-profit forening, stiftet i 1966. a.v.e.c’s formål at repræsentere og fremme den europæiske fjerkræsektors interesser, og at finde løsninger på fælles problemer i en stadig mere globaliseret verden.

Foreningen har hovedkontor i Bruxelles.

Medlemmerne af a.v.e.c. er de nationale organisationer, der repræsenterer fjerkræ slagterier og handel med fjerkræ i 16 EU-medlemsstater: Belgien, Tjekkiet, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien, Holland, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien, Spanien, Sverige og Storbritannien.

a.v.e.c. følger udviklingen i international handel og markedsvilkår, og holder en tæt kontakt med medlemsorganisationerne, andre europæiske aktører, EU og andre globale institutioner. På denne måde vil a.v.e.c. sikre, at foreningens holdning inddrages i overvejelserne ved udarbejdelse af lovgivning, der kan få konsekvenser for industrien.

a.v.e.c. er stiftende medlem af International Poultry Council (IPC).

Læs mere om a.v.e.c.


IPC

Foreningen International Poultry Council (IPC) blev stiftet i 2005 med det formål at skabe et forum for ledere fra fjerkræindustrien over hele verden, hvor man på tværs af landegrænser kunne drøfte spørgsmål om handel og forskning af fælles interesse.

IPC ønsker at påvirke udviklingen og gennemførelsen af offentlige og private politikker, der støtter princippet om fri handel i overensstemmelse med internationale aftaler, og at fremme en fælles forståelse af og tillid til fjerkræprodukter over hele verden.

IPC’s 24 medlemmer tæller i dag verdens største fjerkræproducerende lande og repræsenterer 90% af verdens produktion af fjerkrækød og mere end 95% af verdenshandelen med fjerkræprodukter.

Læs mere om IPC


World's Poultry Science Association

Sekretariatsfunktionen for den danske del af World Poultry Science Association varetages af:

Chefkonsulent
Mie Nielsen Blom

Landbrug & Fødevarer
Axelborg, Axeltorv 3
1609 København V
Telefon: 3339 4447
Mobil: 2334 6566
E-mail: mnb@lf.dk