Fjerkræbranchens historie

De første spor af tamme fjerkræhold kan man finde så langt tilbage som Kristi fødsel, men den nuværende æg- og fjerkræproduktion er resultatet af en udvikling, der startede for små 150 år siden.

Indtil den tid var fjerkræhold ikke noget, man beskæftigede sig med i landbruget. Man havde høns, gæs og ænder på gårdene, men der blev kun lagt æg fra forår til efterår. Sådan havde det været i hundredvis af år, hvor fjerkræet stort set passede sig selv og kun gav produkter til gårdenes eget forbrug og eventuelt lidt til opkøbere og torvesalg.


Konsumæg
I 1860’erne blev der muligheder for at eksportere æg til England, og det var private eksportører, der startede dette. Landmændene dannede i 1895 det landsdækkende Dansk Andels Ægeksport (nuværende DANÆG), som også oparbejdede en stor eksport.

Ægproduktionen kulminerede i 1959 med 160.400 t æg, og Danmark var verdens næststørste eksportør (efter Holland) med en eksport på 109.600 t.

Derefter faldt produktionen stærkt dels på grund af udelukkelsen fra EF indtil 1972 og dels på grund af manglende konkurrenceevne i form af forbud mod anvendelse af bure og fra 1979 strenge regler for anvendelse af æglægningsbure. I 2002 blev den samlede konsumægsproduktion på 70.000 t, og nettoimporten af æg blev på ca. 13.000 t.

Slagtefjerkræ
I 1932-35 etablerede landmændene de første egentlige fjerkræslagterier som andelsfjerkræslagterier til slagtning af udsætterhøns, hanekyllinger og svømmefugle. En lang række mindre private fjerkræslagterier blev også etableret i disse år. Baggrunden var en stærk vækst i ægproduktionen i 1930’erne med mange udsætterhøns og frasorterede hanekyllinger til følge.

Struer Fjerkræslagteri A/S var et af de allerførste fjerkræslagterier i Danmark. Fra sin start i 1935 til 2003 var slagteriet ejet af familien Ramsløv, som i 2003 solgte slagteriet til Danpo A/S. Slagteriet blev lukket i februar 2004 pga. besparelser. Op gennem 1950’erne etableredes efter amerikansk forbillede en slagtekyllinge- og kalkunproduktion i Danmark.

Den samlede produktion af fjerkrækød er med små konjunkturudsving steget siden og nåede op på 215.000 t i 2002. Baggrunden for produktionsstigningen har været dels en mangedobling af det danske forbrug fra 3 til 22 kg pr. indbygger pr. år og dels oparbejdelsen af en stor eksport, der i 2002 nåede op på 127.400 t. I Mellemøsten var Danmark blandt de første eksportører, og området har i en stor del af perioden været hovedmarkedet, men eksportbestræbelserne retter sig nu i stigende grad mod andre lande i EU. Danmarks er den største eksportør i verden i forhold til produktionens størrelse.

Strukturudviklingen
Strukturudviklingen har siden 1960’erne været drastisk. Før den tid var der fjerkræ på alle landejendomme, men i 2002 er antallet af erhvervsaktive besætninger reduceret til ca. 800 fordelt ligeligt på konsumæg og slagtefjerkræ. Antallet af slagterivirksomheder er reduceret fra ca. 70 til 3, og antallet af pakkerivirksomheder er reduceret fra flere hundrede til ca. 15, hvoraf de to største indvejer mere end 90 pct. af æggene.

Fornyelse i fødevareproduktionen
Historien om fjerkræbranchen er også historien om pionererne i dansk fødevareproduktion. Siden DANÆGs langæg og Danpos lørdagskylling fra l970’erne og Vinderup Fjerkræslagteris totale omlægning af produktionen fra hele kyllinger til parterede produkter i midten af 1980’erne har æg- og fjerkræproduktionen været på forkant med udviklingen af nye produkter og produktionsmetoder.
Fjerkræbranchen revolutionerede fødevareudbuddet med kølede, parterede og forædlede produkter fra midten af 1990’erne, og udviklingen af conviniensprodukter har også sit udgangspunkt i fjerkræslagterierne og ægproduktfabrikkerne.

Kølede parteringer var det første store udviklingsskridt i 1990'erne, men siden har man yderligere forædlet kyllinge- og kalkunprodukterne, så man i dag kan levere en lang række convenience-produkter.

Det Danske Fjerkræraads rødder og udvikling
Fjerkræraadet var slutstenen på en organisationsmæssig udvikling med hensyn til fællesorganer, der startede med, at Landbo- og Husmandsforeningerne, Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab og Dansk Andels Ægeksport dannede Fællesudvalget for Fjerkræavlen i 1914. Det var dog ikke et helt fællesorgan, idet den private æghandel ikke var repræsenteret og Danmarks Fjerkræavlerforening ønskede ikke at være repræsenteret.


De efterfølgende trin i udviklingen er følgende:

1931: Dannelse af to statsudvalg: Statens Ægudvalg og Statens Fjerkræudvalg. Ægudvalgets hovedopgave var oplysningsarbejde om ægproduktionen til landmændene, og Fjerkræudvalgets hovedopgave var det avlsmæssige med oprettelse af avlscentre, m.m..

1933: Den store landbrugskrise i 1930’erne bevirkede, at der for de fleste landbrugsprodukter blev etableret statslige eksportudvalg til at koordinere eksporten og derved opnå optimale prisforhold. For fjerkræbranchen blev til Ægeksportudvalget og Fjerkræeksportudvalget.

1948: Fællesudvalget for Fjerkræavlen, Statens Ægudvalg og Statens Fjerkræudvalg ophæves, og opgaverne henlægges til et nyt organ: Landsvalget for Fjerkræavlen.

1950: De statslige eksportudvalg blev erstattet af branchens egne eksportudvalg med samme navn.

1973: I forbindelse med medlemskabet af EF dannede Landsudvalget for Fjerkræ og Æg- og Fjerkræeksportudvalgene Fjerkræbranchens Samarbejdsgruppe, der senere blev til Fjerkræbranchens Samarbejdsudvalg.

1978: Fjerkræbranchens Samarbejdsudvalg blev ændret til Det danske Fjerkræraad, som det samlende politiske forum, der repræsenterer æg- og fjerkræbranchen i Landbrugsrådet og mange andre fora.

1992: Landsudvalget for Fjerkræ og Ægeksportudvalget fusioneres ind i Fjerkræraadet. Fjerkræeksportudvalget opløstes og samtidig dannes Dansk Slagtefjerkræ, der bliver en af basisorganisationerne i Fjerkræraadet på linie med Dansk Landbrug, producentforeningen Dansk Erhvervsfjerkræ og det senere tilkomne Danske Æg

2001: Æghandelen danner Danske Æg. Æg- og fjerkræbranchens fællesorganer består således nu af Fjerkræraadet som det overordnede politiske og faglige organ samt Dansk Slagtefjerkræ og Danske Æg, der varetager specifikke brancheopgaver.

2005: Branchens arbejde reorganiseres sådan, at opgaver der alene vedrører slagtefjerkræ og konsumæg varetages af henholdsvis Dansk Slagtefjerkræ og Danske Æg. Danske Æg udvides til at omfatte ægproducenter, ægpakkerier og ægproduktvirksomheder. Det Danske Fjerkræraad varetager tværgående opgaver og koordinerer den samlede indsats.

2006: 1. april 2006 samler Danske Slagterier, Kødbranchens Fællesråd og Det Danske Fjerkræraad deres faglige kompetencer i en ny fælles enhed under navnet Danish Meat Association (DMA).